Cykelkort og cykelguider fra Bikeline
Kombinationen af detaljerede cykelkort og rejseguide gør serien Bikeline til en attrraktiv mulighed på cykelferien.
Cykelkort og cykelguide i samme udgivelse
Bikeline er navnet på en serie af meget detaljerede cykelkort og rejseguider fra det østrigske forlag Esterbauer. Serien guider cykelturister rundt i Nordeuropa på forskellige cykelruter, og styrken ved serien er de meget detaljerede cykelkort, der helt ned på detaljeret gadeniveau hjælper cykelturisten rundt langs ruterne – suppleret med omfattende beskrivelser af seværdigheder og oplevelser undervejs. Og interessante detaljer om selve cykelruten.
Det er kombinationen af cykelkort og rejseguide, der gør Bikeline særligt attraktiv. Da serien er målrettet cyklister, kan du også finde detaljer om dagsdistancer, stigninger i landskabet og relevant information om færger og broer, m.v.
Cykelkort til Tyskland, Danmark, Sverige og Holland
Serien med cykelkort fra Bikeline er i de fleste tilfælde udgivet på tysk, men enkelte udgaver findes også på engelsk. I alt er der udgivet cirka 50 Bikeline cykelkort til smukke cykelruter i især Tyskland, Nordeuropa (inkl. cykelruter i Danmark, Sverige og Holland) og Centraleuropa – plus enkelte cykelruter i Italien.
Bikeline’s cykelkort har et aflangt format og er hæftet med en spiralryg, og så er cykelkortene trykt på vandafvisende materiale, så de kan tåle at blive brugt på cykelferien – og fx blive våde uden at tage skade.
Tjek Nordisk Korthandels udvalg af cykelkort og cykelguider fra Bikeline
Læs også artiklen om cykelkort til Tyskland fra forlaget BVA
Læs også vores præsentations artikel om forskellige kort til Tyskland
Af Henrik Lange, Nordisk Korthandel - Scanmaps.dk