Portræt af forlaget Hallwag

Hallwag er et schweizisk forlag med en over 100 år lang historie, der udgiver detaljerede vejkort i folde ud format over Europa og USA, bykort over europæiske storbyer samt vandrerkort til aktiv ferie i Schweiz.

Detaljeret kortserie til USA

Hallwag er især kendt for sin detaljerede kortserie over USA, hvor USA’s 48 nedre stater inddeles i 11 forskellige kortudsnit i målestoksforholdet 1:1.000.000, hvilket givet et af de mest detaljerede kort over USA til kør-selv-ferie, når man er ”on the road” i USA.

Der findes tilsvarende detaljerede folde-ud kort over de fleste lande i Europa, når kør-selv-ferien foregår i Europa, og Hallwag har også kort til kør-selv-ferie i mere eksotiske lande som Australien, Brasilien, Kina og Mexico.

Hallwag kort i både røde og grønne farver

Hallwag’s kortserie til kør-selv-ferie er kendetegnet ved sin røde farve.Hvis kortene fra Hallwag er lysegrønne på fronten, har du fat i serien med vandrerkort til aktiv ferie over forskellige regioner i Schweiz i målestoksforhold 1: 50.000.

Hallwag har også en serie med bykort til europæiske storbyer: Hallwag kalder selv serien ”3 in 1 Citymap”, og det dækker over et stort bykort i oversigtsformat kombineret med en detaljeret bykort over de centrale dele af den pågældende storby, suppleret af et trafikkort og en kort beskrivelse af de mest populære seværdigheder. Alt sammen i et handy lommeformat og udgivet i slidstærkt lamineret plast.

Hallwag er i familie med det schweiziske kortforlag Kümmerly + Frey, som Hallwag fusionerede med i 2002.

Tjek Nordisk Korthandels udvalg af kort fra Hallwag


Af Henrik Lange, Nordisk Korthandel/ Scanmaps.dk

x
Nordisk Korthandel bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring fra os selv og fra 3. parter. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies.
Læs mere om cookies, til hvilke formål og hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at slette cookies.