Portræt af det tyske kortforlag Marco Polo

Den italienske opdagelsesrejse Marco Polo har lagt navn til det tyske kortforlag Marco Polo, der har gjort det til sit speciale at udgive detaljerede folde-ud kort til både Europa og andre dele af verden.


Kort til kør-selv ferie i Europa

Det tyske forlag Marco Polo er kendt for sine detaljerede folde-ud kort over lande i Europa, der giver kør-selv turister overblik over bilferien ned gennem Europa.

Marco Polo’s folde-ud kort omfatter de fleste lande i Europa, og på hjemmebanen i Tyskland har forlaget udgivet en kortserie, som inddeler Tyskland i 13 regioner, der hver især har sit eget detaljerede kort i målestoksforholdet 1:200.000.

Marco Polo har også udgivet folde-kort over populære oversøiske kør-selv destinationer som Australien, New Zealand, det østlige og vestlige USA m.fl.


Laminerede bykort til storbyer og ferieøer

Hvis dit fokus i stedet er storbyferie – eller ferie på en ø i Middelhavet – kan Marco Polo også hjælpe dig. Forlaget har udgivet en række laminerede folde-ud kort over storbyer i Europa og USA – suppleret af en række populære ferieøer i Sydeuropa – som dels giver dig et hurtigt overblik over din destination, og som også er nemme at have med på farten. Desuden er kortene slidstærke i kraft af deres laminering.


Rejseguider i lommeformat til storbyer

Marco Polo har også udgivet en serie med såkaldte ”Pocket Guides”, hvor forlaget i lommeformat kombinerer en rejseguide med bykort til udvalgte europæiske storbyer og populære feriedestinationer som fx øer i det græske øhav og Middelhavet generelt.

Pocket Guide serien omfatter også rejseguider med tilhørende kort til oversøiske lande som bl.a. New Zealand, Japan, Cambodia m.fl.

Tjek Nordisk Korthandels udvalg af kort og guider fra Marco Polo


Af Henrik Lange, Nordisk Korthandel/ Scanmaps.dk

x
Nordisk Korthandel bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring fra os selv og fra 3. parter. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies.
Læs mere om cookies, til hvilke formål og hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at slette cookies.