Nye 2023 cykelkort over Sjælland og Jylland

Cykelturister i Danmark kan denne sommer glæde sig over at få en række nye og opdaterede cykelkort at køre efter, når cykelferien gennem sommerlandet skal planlægges.

Nordisk Korthandel, Scanmaps har netop udgivet 4 nye, dugfriske og opdaterede cykelkort til cykelferien rundt i Danmark. En af de store nyheder er, at Tour de France-ruterne nu også optræder på de nye cykelkort.


Følg i Tour de France-rytternes hjulspor

En af de store nyheder på 2023 udgaverne af Nordisk Korthandels cykelkort er, at sidste års Tour de France-ruter gennem Danmark nu også optræder på de nye kort.

Tour De France-feltets etaper gennem Danmark i 2022 er nu blevet skiltet med de velkendte blå cykelrute skilte med deres egne numre, så interesserede kan følge Tour De France-ruterne rundt i Danmark.

De nye Tour de France-ruter optræder derfor nu også på Nordisk Korthandels opdaterede cykelkort over Sjælland, der findes i to udgaver: Et cykelkort over det nordlige og centrale Sjælland og et cykelkort over det sydlige Sjælland.


Nye visuelle bykort over de større byer

En anden nyhed på de dugfriske 2023 cykelkort er, at de medfølgende bykort har fået en grafisk og visuel opdatering, så det er endnu nemmere som cykelturist at bevare overblikket over cykelruterne gennem udvalgte større byer.

Det nye cykelkort over det nordlige Sjælland blevet udstyret med opdaterede bykort over Helsingør, Hillerød, Roskilde, Køge, Slagelse, Næstved og Kalundborg, mens det opdaterede cykelkort over det østlige Jylland nu indeholder cykelbykort over Aarhus, Randers, Vejle, Viborg, Horsens, Fredericia og Kolding.

En anden nyhed på årets nye cykelkort er, at apoteker nu også optræder på cykelkortene. Apoteker er blevet markeret med et grønt kors på de nye cykelkort. Desuden er museer nu også markeret på kortene.


Slidstærke cykelkort trykt på stenpapir

Cykelkortene fra Nordisk Korthandel er trykt på såkaldt stenpapir, der er en særlig slidstærk papirtype, som kan tåle vind og vejr – og som vandfaste, så kortet ikke går i stykker, selvom det skulle blive vådt.

Desuden er stenpapir lavet af et sådant materiale, at det kan foldes igen og igen på forskellige leder og kanter, uden at kortet tager skade. Der kan også skrives direkte på kortet, hvis du ønsker det.


Cykelkort med sans for detaljen

Nordisk Korthandel udgiver selv sine cykelkort helt fra bunden. Derfor lægges der vægt på, at detaljerne og informationerne er i orden – målrettet både erfarne og nye cykelturister i Danmark.

Cykelkortene er såkaldt topografiske kort, der er udstyret med højdekurver, så du som cykelturist har en klar fornemmelse af, hvor kuperet det landskab er, du planlægger at cykle igennem.

Som cykelturist er information om indkøbsmuligheder uden for de store byer og cykelsmede også yderst relevant – og derfor inkluderet på kortene. Det samme gælder overnatningsmuligheder på fx lejrpladser, teltpladser og vandrerhjem.

Cykelkortene fra Nordisk Korthandel giver dig også et overblik over de forskellige kategorier af cykelruter, der går på kryds og tværs gennem det danske landskab. Det inkluderer både europæiske, nationale, regionale og lokale cykelruter – og veje udstyret med cykelstier.


8 cykelkort over Danmark til cykelturisten

Nordisk Korthandel, Scanmaps’ serie af cykelkort over Danmark består af i alt 8 forskellige cykelkort, der inddeler Danmark i 8 forskellige områder: Nordlige Jylland (2022), Vestlige Jylland (2022), Østlige Jylland (2023), Sydlige Jylland (2023), Fyn med Langeland og Ærø (2022), Nordlige Sjælland (2023), Sydlige Sjælland (2023) og Bornholm (2022).

7 af de 8 cykelkort er i målestoksforholdet 1:100.000, mens cykelkortet over Bornholm er i 1:50.000 (2022).

Cykelkortene kan købe i Nordisk Korthandels butik ved Vesterport Station i København, på Nordisk Korthandels webshop www.scanmaps.dk eller hos landet boghandlere, der også forhandler cykelkortene.

Læs mere om Nordisk Korthandels cykelkort over Danmark


Af Henrik Lange, Nordisk Korthandel - Scanmaps.dk
Denne nyhed er publiceret den 14. juni 2023!

x
Nordisk Korthandel bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring fra os selv og fra 3. parter. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies.
Læs mere om cookies, til hvilke formål og hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at slette cookies.