Nye egnskort til fritidshuset, virksomheden og boligen

Nordisk Korthandel har netop lanceret en helt ny serie med egnskort over en række udvalgte byer, regioner og ikke mindst øer over hele Danmark.

De fleste kort er udgivet i målestoksforholdet 1:25.000, hvilket giver overblik over så mange detaljer i nærområdet, at kortene er oplagte til fx sommerhuse og fritidshuse. Dermed kan gæster hurtigt danne sig et overblik over, hvad de kan opleve i nærområdet til fods og på cykel.


121 detaljerede egnskort til udvalgte områder af Danmark

Den nye serie med egnskort fra Nordisk Korthandel omfatter detaljerede kort over en række specielt udvalgte områder i Danmark, der især er populære ferie- og fritidsdestinationer.

De fleste danske øer indgår således i den nye serie med detaljerede egnskort i 1:25.000. Således har beboede øer lige fra Bornholm til Fanø, Rømø og Mandø i Vadehavet fået deres egne egnskort med masser af detaljer, der indbyder til at gå på opdagelse i nærområdet.

De sydfynske øhav er også blevet kortlagt ned til mindste detalje, og det samme gælder øerne i Smålandsfarvandet nord for Lolland – og en stribe andre danske øer. Dermed kan du nu få et opdateret og detaljeret kort over lige netop ”din” ø – og dermed få inspiration til at tage på opdagelse i den mangfoldige danske natur.

Ud over de danske øer har Nordisk Korthandel også udgivet nye egnskort over flere danske byer og regioner som fx Djursland, Odsherred, Vendsyssel, m.v.

Også egnskort i 1:50.000

Den nye serie med egnskort omfatter også en række kort i det lidt større målestoksforhold 1:50.000, hvor man får et større område med – med en lidt mindre detaljeringsgrad. Således kan du få kort over flere danske byer med tilhørende områder som fx et kort over Odense og Odense Fjord i 1:50.000 eller et kort over hele det sydfynske øhav i 1:50.000.

Kortene i 1:50.000 kan være interessante for fx virksomheder, der gerne vil have et godt redskab til at få et hurtigt geografisk overblik over deres region. Således er der udgivet nye egnskort over fx Silkeborg området i 1.50.000, hele Øresundskysten inkl. København samt Århus og Østjylland i 1:50.000. Også Bornholm og Trekantområdet med Middelfart, Fredericia og Vejle kan fås samlet på et egnskort i 1:50.000.


Detaljerede signaturforklaringer

Mange detaljer kræver en detaljeret signaturforklaring. Det er der også tænkt på, på de nye egnskort, som i øvrigt er udstyret med signaturforklaring på både dansk, engelsk og tysk.

Højdekurver er også en vigtig del af informationen på de nye egnskort. Kortene i 1:25.000 er udstyret med højdekurver for stigninger eller fald i landskabet for hver 2,5 meter. De mange informationer på hvert kort kommer dog ikke til at virke for voldsomt, da der samtidig er blevet justeret på farverne på kortene, så de fremstår med en bedre kontrast end hidtil.

Desuden er hvert egnskort udstyret med et oversigtskort, der udpeger kortets placering i Danmark. Når man er helt nede i et målestoksforhold på 1:25.000, kan man nemlig godt i flere tilfælde komme i tvivl om, hvor den pågældende ø eller egn er placeret i Danmark.

Du vælger selv indbinding og indramning

De nye egnskort bliver udprintet umiddelbart efter bestilling på vores særlige kortprintere i vores butik ved Vesterport Station i København.

Du kan vælge mellem enten at få kortet udprintet som almindelig plakat på slidstærkt og kraftigt papir. Men der kan også vælges mellem laminering og indramning i forskellige formater. Der er også mulighed for at få kortet leveret på en magnetplade, så det kan udstyres med magneter til daglig brug.

De nye egnskort over Danmark kan bestilles i Nordisk Korthandels butik lige ved Vesterport Station i København eller her på vores website, Scanmaps.dk

Få et overblik over de nye egnskort over øer og regioner i Danmark


Af Henrik Lange, Nordisk Korthandel - Scanmaps.dk
Denne nyhed er publiceret den 30. januar 2023!

x
Nordisk Korthandel bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring fra os selv og fra 3. parter. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies.
Læs mere om cookies, til hvilke formål og hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at slette cookies.