Ny generation af guidebøger fra Lonely Planet i 2024

Lonely Planet har givet sig selv en ansigtsløftning. Det er sket for fortsat at være relevant som guidebogs serie, der er i konkurrence med bl.a. Google og diverse Facebook grupper med rejsetips.

Lonely Planet har brugt energi på at gøre selve hovedbogserien endnu mere brugervenlig og lækker, så man som læser, hurtigere får et overblik over indholdet i guiderne.


Nye sektioner gør guiderne mere overskuelige

Den nye generation af rejseguider fra Lonely Planet er nu alle opbygget med en ”Plan Your Trip” i starten af bogen, der som indlednings sektion opridser en række praktiske tips i planlægningsfasen til destinationen.

Det gælder bl.a. tips til flyforbindelser, valg af overnatning, sprog, lokale kulinariske traditioner og prioritering af antallet af dage de forskellige steder på destinationen.


Flere detaljer, mere overblik og bedre kort

Hovedparten af kræfterne er blevet lagt på selv guiden delen – der i Lonely Planets nyeste udgaver ganske enkelt kaldes The Guide. Her præsenteres destinationen med en ny og lækker overskuelighed.

Hver region præsenteres i detaljer – tilsat mange nye fotos, som lidt var en mangelvare i nogle af de tidligere udgaver af Lonely Planet. De mange kort i guiderne har også fået en grafisk opgradering, og er blevet endnu mere brugervenlige end hidtil.

Og så er hver region i The Guide sektionen blevet markeret med separate farver, så du nemt bevarer overblikket over de enkelte regioner, når du bladrer gennem bogen.


Værktøjskasse og baggrundsviden

Lonely Planets nye guider afsluttes dels med en sektion, de kalder ”Toolkit”, som i kort form oplister nogle helt basale fakta om destinationen som fx indrejseregler, valuta, tidszoner og andre praktiske fakta.

Sidste sektion i Lonely Planet’s nye generation af rejseguider er sektionen ”Storybook”, hvor Lonely Planets skribenter dykker ned i alternative vinkler på destinationen. Her kan du finde interessante artikler om landets historie, folkeslag eller andre mere samfundsrelaterede emner om landet.


50 nye udgivelser på vej fra Lonely Planet i 2024

Lonely Planet har over 50 nye guidebøger og udgivelser på vej her i 2024, der alle er opbygget med den nye struktur. Samtidig har Lonely Planets lokale skribenter fået lov til at træde mere i karakter, så guidebøgerne ikke længere kun fremstår som opslagsværker, men også kommer med mere lokale anbefalinger.

Mange går rundt med en opfattelse at, at guidebøger fra fx Lonely Planet er ”kedelige”, og at man kan finde præcis den samme information på nettet. Men den tilgang holder ikke vand længere – medmindre du sidder med nogle af de ældre udgaver af Lonely Planet foran dig.

Ud over de mange nye guidebøger til lande over hele verden, har Lonely Planet også en stribe nye kortudgivelser på vej til storbyer over hele verden.


Læs mere om Lonely Planet i vores forlagsportræt af Lonely Planet
Læs mere om Lonely Planets "Experience" serie
Tjek Nordisk Korthandels udvalg af rejseguider fra Lonely Planet


Af Henrik Lange, Nordisk Korthandel – Scanmaps.dk
Denne nyhed er publiceret den 18. januar 2024!

x
Nordisk Korthandel bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring fra os selv og fra 3. parter. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies.
Læs mere om cookies, til hvilke formål og hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at slette cookies.