Fordele ved papirkort kontra GPS og Google Maps
Bruger du udelukkende GPS eller Google Maps, når du er ude at rejse? Så bør du overveje også at bruge et fysisk papirkort. Fysiske papirkort kan nemlig noget, Google Maps eller GPS’en ikke kan.
Papirkort kan gøre dig mere proaktiv i forhold til valg af din rejserute – i stedet for at være en passiv deltager, der blindt lader dig trække rundt af Google Maps eller din GPS. I denne artikel får du opskriften på, hvordan du tager initiativet tilbage, når du skal ud at rejse.
Lad dig ikke guide rundt i blinde
For få år siden var et fysisk kort en grundlæggende nødvendighed, når du skulle planlægge din kør-selv-ferie, cykelferie eller vandretur.
I dag har de fleste overladt initiativet til enten GPS’en eller Google Maps – og dermed lader du dig guide ”blindt” rundt af teknologien – som bestemmer, hvilken vej du skal gå, cykle eller køre.
Men det er langtfra sikkert, at den forslående rute er den bedste, smukkeste eller mest oplagte for dig. For der er mange andre parametre – ud over den korteste afstand – der bør være i spil til at vælge den ”rigtige” rejserute.
Tag initiativet tilbage og få overblikket igen
Med et fysisk papirkort kan du tage initiativet tilbage, når du vælger din rejserute. Det er DIG, der bestemmer – og du kan proaktivt vælge ruten gennem landskabet – og ikke lade dig diktere af GPS’en.
Når du bruger et papirkort, får du desuden et helt andet overblik over, hvilket område du skal igennem – især hvis du ikke er lokalkendt i forvejen. Du får også automatisk viden om, om du kører gennem skov, sletter, bjerge eller landbrugsområder. Og du kan ud fra informationen på papirkortet vælge, om en rute måske er mere naturskøn end en anden rute (som GPS’en måske ville have foreslået).
En anden fordel ved papirkort er, at du kan finde inspiration til ekstra oplevelser, du måske havde overset, hvis du ”kun” havde benyttet en GPS eller Google Maps.
Hvis dit papirkort er detaljeret nok og i et rimeligt målestoksforhold, vil du alene ved at kigge på kortet få inspiration til oplevelser undervejs, som du næppe havde opdaget på Google Maps.
Papirkort er oplagte i planlægningsfasen
Ud over fordelen ved at bruge et papirkort på selve rejsen, er store og detaljerede papirkort en fantastisk hjælp i selve planlægningsfasen. Hvis du fx skal planlægge en kør-selv-ferie ned gennem Europa eller rundt i USA, er (gode) papirkort oplagte i planlægningsfasen. De giver dig et meget bedre overblik over din rejserute – end hvis du ”kun” planlægger din rejse ved hjælp af elektroniske kort.
Selve rejsen bliver dermed i langt højere grad ”din rejse”, end hvis du blindt lader Google Maps eller GPS’en sende dig rundt i landskabet.
Brug af papirkort udelukker ikke GPS
Papirkort behøver dog ikke udelukke brugen af fx GPS eller Google Maps. Når du bevæger dig rundt i de større byer, giver det god mening at supplere med en GPS, når du skal finde vej til dit hotel, lede efter indkøbsmuligheder eller finde en restaurant.
Men når du er uden for de store byer, så brug papirkortet til at navigere efter.
Du vil blive belønnet med langt flere naturskønne oplevelser og rejseruter, end du ellers ville have fået.
Tjek Nordisk Korthandel store udvalg af papirkort
Nordisk Korthandel - Scanmaps.dk
Denne nyhed er publiceret den 10. februar 2025!