Trap Danmark – København I og II

Hvis du interesserer dig for Københavns historie og kulturelle og statistiske detaljer om den danske hovedstad, har du nu chancen for at få fingre i det store opslagsværk, Trap Danmark, der har udgivet to solide opslagsværker om København, København I og II.

Nordisk Korthandel har fået restoplaget af det omfattende opslagsværk om København, der nu sælges som en samlet pakke, der både inkluderer Bind I og Bind II om København.

Trap Danmark: København Bind I

I det første bind – København Bind I – kan du fordybe dig i Københavns historie, helt tilbage fra Absalon over bombardementet i 1807 og om, hvordan byen sprængte sine rammer i midten af 1800-tallet – ud over den gamle volde.

Du får også indblik i indvandringen i København gennem århundreder, og hvordan Københavns Kommune siden årtusindskiftet har gennemlevet en udvikling med stigende befolkningstal og økonomisk fremgang. Tag på rejse fra Christian 4.s København til det nye Nordhavn, og se, hvordan København har ændret sig ved landindvindinger og metrobyggeri.


Trap Danmark: København Bind II

Den andet bind i serie – København Bind II – sætter fokus på de enkelte bydele i København, herunder Bispebjerg, Brønshøj, Husum, Vanløse, Valby, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro, Indre By, Amager Øst og Amager Vest. Du kan således blive klogere på lokaliteter som Grundtvigs Kirke, Blågårds Plads og Kødbyens historie. Du får også indblik i tilblivelsen af Christianshavn og Ørestad, og om de mange barokbygninger i Indre By og byfornyelsen på Vesterbro.

Bind II beskriver også parker og grønne områder i bydelene, lokalhistorie, arkitektur samt kunst i det offentlige rum, kirker og skoler. Der bliver også plads til indhold om bydelenes befolkningsmæssige og økonomiske karakteristika.

Hele Trap Danmark bogserien har været flere år undervejs, og 157 forskellige forskere og eksperter har bidraget med viden til de to bind om Københavns Kommune.

De to Trap Danmark værker om København sælges kun samlet i en samlet pakke. Normalprisen er 798,- kr. for de to værker. Men du kan få fingre i de sidste eksemplarer til kun 198,- kr. for begge bøger!


Topografisk Atlas over Danmark i 1: 75.000

Trap Danmark har også udgivet Topografisk Atlas over Danmark i målestoksforholdet 1:75.000, og det er sidste gang, at Topografisk Atlas fra Trap Danmark udgives. Kort bliver således ikke genoptrykt.

Også her har Nordisk Korthandel sikret sig restoplaget, der sælges for kun 100,- kr. pr. stk – mod en normalpris på 449,- kr.

Få fingre i dit eget eksemplar, så længe lager haves!

Læs mere: Trap Danmark: København I + II
Læs mere: Trap Danmark: Topografisk Atlas


Af Henrik Lange, Nordisk Korthandel - Scanmaps.dk
Denne nyhed er publiceret den 9. november 2023!

x
Nordisk Korthandel bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring fra os selv og fra 3. parter. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies.
Læs mere om cookies, til hvilke formål og hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at slette cookies.